Hundefoder test 2024

Når man sammenligner hundefoder i forskellige tests, som man fra tid til anden kan læse om i aviser og se i TV, er konklusionerne tit, at det allerbilligste hundefoder er ligeså godt som det dyreste – og at prisen derfor ikke betyder så meget. Sådan har det altid været - og sådan er det sikkert også med hundefoder tests i 2024.

Vil du selv test vores hundefoder? - bestil foderprøve her.

Men der er mange ting at tænke på, når man skal vælge det rette foder til sin hund. Nedenfor giver vi dig en kort guide til at vælge det rette foder – og så kan du selv læse, hvordan vi tester vores foder hos Gilpa. Gilpa deltager ikke aktivt i test af hundefoder, udover hvad vi selv og producenterne står for.

Godt hundefoder handler om meget mere end blot næringsstoffer.
Der er rigtigt mange ting man skal tage med i sine overvejelser når man skal vælge det rette foder til din hund. Dette inkluderer både næringsstoffer, race,  hundens alder – der er stor forskel på en hvalp og en ældre hund.

Problemet med rigtig mange hundefodertests er at de oftest tager udgangspunkt i, om de helt basale ernæringsbehov for hunden bliver tilgodeset ved at bruge det pågældende foder. Og set ud fra den synsvinkel, er det rigtigt, at de billigste hundefoder mærker, er ligeså gode om de dyrere produkter. Billigt hundefoder indeholder alle de vigtigste ernæringsstoffer for din hund.

MEN! Der hvor man ikke kan sammenligne produkterne, er når man indregner alle de andre sundhedsfaktorer som hundefoderet har indflydelse på i forhold til din hund.

Valget af hundefoder kan have indflydelse på eksempelvis din hunds pels, fældning, afføringsmængde og afføringens udseende, om hunden kan tåle det og hundens samlede energiniveau. Derudover vil der være forskel på foderets proteinkilde - altså om proteinerne kommer fra kød eller grøntsager.

Når man indregner disse faktorer – som kan være afgørende hvis man vil have en sund og glad hund – vil det billigste hundefoder ikke altid kunne sammenlignes med de dyrere produkter, og en tests konklusion ville ikke falde ud til fordel for de billige produkter. Der vil de dyrere hundefoder mærker med stor sansynligvis vinde testen klart!

Alt vores foder er testet – til gavn for din hund 

Hos Gilpa har vi kun produkter der er ordentligt testet. Enten har vi selv gennemført en test med udvalgte hunde, eller også er det producenten af hundefoderet, der har stået for en større test af foderet.

Disse tests foregår typisk ved, at et udvalg af forskellige hunderacer fodres med det pågældende hundefoder over en længere periode, mens der foretages en række observationer undervejs. I disse test kigges der blandt andet på hundens generelle sundhed, mave, afføring, pels og øjne. Derudover testes alt hundefoder også på laboratorier, hvor der måles om indholdet af de forskellige ingredienser, stemmer overens med foderets ingrediensliste. Der laves analyser af hver produktion vi får leveret fra producenterne.

Mange af vores produkter har vi solgt igennem rigtig mange år, og den allerbedste test, er vores kunders tilbagemeldinger, hvorledes om deres hund trives på foderet.

Hver gang vi bestiller hundefoder eller kattemad hos en af vores leverandører, produceres den bestilte mænge foder. Det vil sige, at alt foder vi modtager fra fabrikkerne, er frisk lavet. En sådan produktion får et Serienummer/BATCH nummer som bliver trykt på alle sækkene med foder, ligesom fabrikken selv beholder en mænge af produktionen. Hvis der efterfølgende opstår problemer med et foder, kan fabrikken ved hjælp af BATCH nummeret, analysere det samme foder som er ude hos vores kunder.

Når vi modtager foderet til vores lager, kontrolleres foderets holdbarhed og BATCH nummer, ligesom vi tjekker for synlige skader og vurderer om foderets umiddelbare duft er som vi forventer.

First Buddy test

First Buddy er vores eget fodermærke som vi selv har udviklet og får produceret hos en producent i Belgien.

Inden vi begyndte at producere dette foder, gennemførte vi en test af foderet fra marts til oktober 2015.

50 hunde fordelt på 27 racer og blandingsracer deltog i testen. Hunde vi fandt blandt almindelige danske familiehunde, aktive prøve- og jagthunde og avlshunde hos opdrættere.

Vi havde fået fat i deltagerne til testen via Facebook og ved en direkte kontakt, og de deltagende hunde testede tilsammen 4 ton First Buddy Adult hundefoder med And og Kanin til voksne hunde.

Alle deltagerne blev bedt om at forholde sig til følgende: ”Umiddelbar vurdering af foderet, Hundens smagsoplevelse, Hundens generelle sundhed og velbehag i testperioden, Afføring, Pels og Andre kommentarer.”

Konklusionerne var efterfølgende tydelige: Langt hovedparten af deltagerne er meget positive overfor First Buddy hundefoder. Den røde tråd i tilbagemeldingerne efter første og anden sæk foder, er:

  • Foderet ser godt ud, dufter godt og er ikke fedtet
  • Smager godt – selv kræsne hunde spiser det under testen
  • Har en god virkning på pelsen
  • Har en positiv virkning på allergihunde
  • Giver en god og sund fordøjelse. Ingen problemer hos hunde med sart mave.
  • Minimal afføring – både mængde og antal gange.

Du kan læse et mere fyldigt uddrag af konklusionerne fra vores hundefoder test på denne side.

Derudover foretager vi laboratorietest af foder med løbende intervaller hos Eurofins, Steins laboratorier. Deres resultater holdes op mod fabrikkens egne test for indholdet. 

Sportsman's Pride test

Sportsman's Pride hundefoder er oprindelig et amerikansk fodermærke der indtil 2009, bliv importeret i store containere fra USA til Danmark. Men nye EU-regler bremsede denne import grundet strenge regler omkring indholdet af GMO (genmodificerede organismer), som ikke må kunne spores i foder til dyr i EU. Sportsman's Pride foder til det europæiske marked bliver derfor nu produceret i Tyskland, på en topmoderne fabrik, som Sportsman's Pride i USA samarbejder med.

Foderet blev oprindelig testet grundigt af amerikanerne, nøje planlagt efter stramme amerikanske kvalitetskrav. Da produktionen til det europæiske marked blev flyttet til Tyskland, blev opskriften justeret til at opfylde EU krav i et tæt samarbejde med amerikanerne. Efterfølgende blev den første europæiske produktion leveret i september 2009. Denne produktion blev nøje overvåget og primært anvendt til de kunder der tidligere har foderet deres hunde med det foder, der var blevet importeret direkte fra USA. Det gav grundlaget for en direkte sammenligning af blandt andet foderet udseende, lugt, hundens mave, pels og afføring.

Resultatet blev at de oplevede en større kvalitet i den europæiske udgave af Sportsman's Pride foderet, med en positiv effekt på hundenes maver, minimal fast afføring og sund og blanke pelse. 

Du kan også selv teste hundefoder 

Hos Gilpa.dk kan du få prøveposer af vores forskellige varianter af hundefoder og kattemad. Det giver dig mulighed for at se om din bedste ven synes det smager godt. Bestil en Foderprøve på hundefoder og kattemad

Produkter

e-mærket logo

Gilpa ApS - Hundefoder & Kattemad  |  Bredmosevej 26, Karlsgårde, 6800 Varde, Denmark  |  CVR 25111397 - Tel: 75264400