Tandsten hos hunde - alt hvad du skal vide
af: Erik Aalund /Gilpa.dk
Tandsten er en af de mest udbredte lidelser hos hunde, der rammer stort set alle hunde i større eller mindre grad.
Tandsten hos hunde kan på længere sigt udvikle sig til mere alvorlige tilstande. Derfor er det vigtigt at du som ejer er opmærksom på, hvis din hund er ramt af tandsten og i givet fald behandle tilstanden.
I dette blogindlæg, har vi lavet en guide til alt du skal vide om tandsten hos hunde, herunder hvordan du kan forebygge at din hund får tandsten.
Hvad er symptomerne på tandsten hos hunde?
De to mest almindelige symptomer på tandsten hos hunde er:
- Dårlig ånde
- Gule eller brunlige belægninger på tænderne
Hvis de første tandsten får lov at udvikle sig, kan der komme yderligere symptomer, som er tegn på mere alvorlig tandsten:
- Rødt og hævet tandkød
- Hunden savler mere end normalt
- Hunden har problemer med at tygge
Hvordan stilles diagnosen hos dyrlægen?
Dyrlægen vil undersøge hundens mund og tænder for de forskellige symptomer og herefter vurdere hvor slemt det står til.
Undersøgelse efter tandsten er en del af et normalt sundhedstjek af en hund, og det bliver derfor undersøgt jævnligt.
Hvad er tandsten hos hunde og hvorfor opstår det?
Tandsten er en meget almindelig lidelse både hos hunde og mennesker. Helt grundlæggende er tandsten bakterier, der har fået lov at sidde for længe i munden og herefter er blevet til plak som senere bliver til tandsten.
Tandsten opstår derfor til at starte med som plak på tænderne. Alle hunde får plak på tænderne som typisk er foderrester eller andre bakterier, som sætter sig langs tandkødsranden.
Hvis plakken ikke bliver fjernet, vil det udvikle sig som tandsten og ses som den mørke belægning på tænderne. Tandsten opstår oftest først på hjørne- og kindtænderne, da det er dem der er mest udsatte.
Tandkødsbetændelse i forbindelse med tandsten hos hunde
Hvis bakterierne og tandsten får lov at blive siddende, kan det gøre til tandkødsbetændelse hos hunden, som ses ved rødt og hævet tandkød, samt at hunden salver og har dårlig ånde.
Tandkødsbetændelse der ikke behandles, kan føre til mere alvorlige tilstande herunder løse tænder og mare alvorlige bakterietilstande.
For at undgå både tandkødsbetændelse og de mere alvorlige tilstande, er det vigtigt at stoppe udviklingen af bakterierne i tandsten.
Hvordan behandles tandsten hos hunde?
Behandlingen af tandsten afhænger af, hvor meget tandsten har nået at udvikle dig, før der skrides til behandling.
Ved milde tilfælde, hvor der kun er lidt tandsten, kan det fjernes med en tandrensning uden bedøvelse. Tandrensningen foregår med en ultralydsrenser.
Ved værre tilfælde skal der en større behandling til, hvor tandrensningen efterfølges af en pudsning. Pudsningen sikrer at belægningerne senere vil have sværere ved at opstå.
For at få den mildeste behandling er det vigtigt at skride til tidligt, så tandsten ikke får lov til at udvikle sig. Det er derfor altid en god idé at kontakte din dyrlæge, hvis du har mistanke om tandsten hos din hund.
Kan jeg forebygge tandsten hos min hund?
Som hundeejer kan du gøre meget for at forebygge tandsten hos din hund. Nedenfor har vi samlet de tre vigtigste punker, som du bør overveje for at forebygge at tandsten opstår hos din hund.
1. Godbidder og tyggeben til sundere tænder
Et af de bedste og også nemmere måder at forebygge tandsten hos hunde, er ved at give godbidder og tyggeben der hjælper med at holde hundens tænder sunde.
Tyggeben er klar det bedste at give din hund, hvis du gerne vil forebygge tandsten. Der findes forskellige tyggeben, som hjælper med at styrke tandkødet hos hunde og samtidig bidrager til en positiv mundhygiejne ved at neutralisere mundens flora.
Hårde tyggeben er også godt til hundens tænder og tandkød. Du kan eventuelt være et suppeben fra slagteren eller hjortegevir som vi selv har rigtig gode erfaringer med.
2. Børst tænder på din hund
Et andet punkt, som er vigtigt for at forebygge tandsten hos din hund, er at børste tænder på hunden.
Det er langt fra en sjov opgave, men det er vigtigt, hvis du gerne vil forebygge tandsten hos din hund.
For at få de bedste oplevelser med at børste tænder på hunden, er det vigtigt at lære hunden det fra hvalp, så det bliver en del af opdragelsen. Jo ældre hunden er, jo sværere vil det være at lære hunden at børste tænder.
Når du skal børste tænder på hunden, er det vigtigt at bruge en blød tandbørste. Du kan med fordel kigge efter en speciel tandbørste til hunde, da det gør arbejdet lidt nemmere.
Sørg for at ros hunden bagefter, gerne med nogle gode godbidder, så det bliver en god oplevelse for hunden.
Det mest optimale er at børste hundens tænder hver dag, men det er ofte svært at opnå. Et par gange om ugen er derfor et bedre mål at sætte. Lidt er bedre end ingenting, og det gælder derfor om at starte et sted og få børstet hundens tænder engang imellem.
Sikre et sundt immunforsvar hos din hund
Som det sidste punkt, er det vigtigt at hunden har et sundt immunforsvar og får det rigtige hundefoder, som sikrer at hunde får de nødvendige vitaminer.
Ved at hunden har et godt immunforsvar, er du sikret at hunden kan bekæmpe bakterierne bedst muligt.
Se mere om tandsten hos hunde her.