Sådan forbereder du dig på at få en hundehvalp i huset

af: Erik Aalund /Gilpa.dk

Har du fornøjelsen af at have fået en firbenet ven derhjemme?

Og er det første gang, at du skal tage imod en ny hvalp?

Så er der som regel mange ting, der skal falde på plads.

Der er mange opgaver, der skal klares inden indflytning.

Den rette forberedelse sikrer nemlig, at din hvalp hurtigt bliver et højtelsket familiemedlem, der føler sig særdeles godt tilpas.

I denne artikel giver vi dig råd til, hvordan du gør boligen klar til din nye hvalp.

Vi guider dig også til, hvilke redskaber du skal sørge for at få fingrene i, for at hvalpen finder sig godt til rette og får nogle gode vaner.

Du kan få endnu flere tips og gode råd til livet med en hundehvalp – hent min e-bog om effektive tips til en perfekt start med din hundehvalp her.

Forberedelsen er vigtig

Forberedelsen inden hvalpens ankomst er vigtig i alle tilfælde.

Hvad end du er alene eller har en hel familie, kræver det både tilvænning for hvalpen og for alle familiemedlemmerne.

Forberedelsen er vigtig af flere årsager.

Det forbereder ikke kun alle i huset på, at der skal trænes og tages mere hensyn det første stykke tid.

Samtidig er det også vigtigt at have en god følelse af at være helt klar.

Forberedelsen kommer i mange aspekter.

Du skal selvfølgelig finde det helt rigtige udstyr, men du skal også gøre klar til træning og tilvænning.

Hundetræningen er nemlig et essentielt punkt, når det kommer til at vænne din hvalp til at have en god adfærd og være alene hjemme.

Hvordan bør hjemmet se ud?

Lad os starte med boligen, for her er der med garanti en række spørgsmål, der rejser sig hos mange.

Hvalpe har en tendens til at være særdeles nysgerrige og du får helt sikker ødelagt sko, døre eller andet, hvis du ikke passer på.

OG – ødelægger hvalpen noget, så husk at det er din egen skyld. Det er dit ansvar at sikre at hvalpen ikke kan ødelægge noget.

Du bør også fjerne en række madvarer i boligen, der kan være til fare for hvalpens helbred.

Det er blandt andet:

Se her vores store oversigt over ting hunde ikke må spise.

Derudover skal du sørge for, at alle husholdningskemikalier er gemt godt væk.

Har du dem i et køkkenskab, bør du sørge for at fjerne dem, så de er uden for hvalpens rækkevidde.

Det samme gælder din skraldespand, der nemt kan sikres med et låg, så din hvalp ikke kan få fat i de spændende madrester.

Du bør overveje, om du har genstande i boligen, der kan skade hunden.

Skal den være i sofaen, skal du sørge for at hjælpe den forsigtigt ned igen.

Du kan med fordel anskaffe dig en hundekurv, så den har et godt og trygt sted at søge hen.

Dertil kan jeg varmt anbefale dig at skaffe et hundebur, som hvalpen kan opholde sig i.

OBS: I min e-bog kommer jeg mere ind på anvendelsen af et hundebur.

Er der mindre børn i husstanden, bør alt legetøj også gemmes godt væk.

Det gælder især hårde legoklodser eller andre skarpe former for legetøj.

Sørg for at have styr på dit hundefoder

Hundefoder kan du med fordel vælge på forhånd inden hvalpen ankommer.

Er du i tvivl, så tag en snak med opdrætteren eller der, hvor du vil købe foderet.

Typisk skal hvalpe, ligesom det gælder for små børn, have en anden type kost end voksne hunde.

For at give det nye familiemedlem den bedste start bør du sørge for at vælge foder, der passer til race og størrelse.

Vælger du foder til hvalpe, vil der ofte være et afbalanceret indhold af mineraler og vitaminer, der er essentielle for den rette opbygning af knogler og krop.

Se mere om hvordan du skal fodre din hundehvalp.

Her er de vigtigste redskaber og former for udstyr, du skal bruge

Der er mange små ting, der skal købes inden hvalpens ankomst.

Der er ikke kun tale om en hundekurv, for der er mange andre ting, du skal krydses af på listen.

Heldigvis er der ofte tale om en engangsudgift.

For at forberede dig bedst muligt, bør du købe de helt essentielle redskaber. Du skal købe en børste, mad- og vandskål, en hundesnor og et halsbånd.

Derudover kan det være en stor fordel at købe noget legetøj, der er med til at holde hvalpen godt beskæftiget.

Har du en hunderace med meget pels, kræver det ofte noget ekstra pleje.

Derfor kan det godt betale sig at undersøge, om du bør vælge noget bestemt shampoo. På den måde bliver pelsen holdt på den rigtige måde.

Få de praktiske gøremål til at gå op

Det handler ikke kun om at købe ind til hvalpen.

Der er også mange andre opgaver, der følger med, og som med fordel kan være en del af forberedelsen.

Enhver hvalp kræver tid og tålmodighed, for der er brug for gåture, træning og dyrlægebesøg.

Først og fremmest bør du sikre dig, at din hvalp har været en tur forbi dyrlægen.

Er det ikke tilfældet, kan du booke en tid på forhånd og få en snak om blandt andet vaccination af hundehvalpen.

Træning og gåture er også nogle daglige pligter, der følger med i den første periode.

En hvalp har brug for at komme udenfor, og det kan derfor være en fordel at planlægge, hvem der står for opgaverne. L

av en god oversigt over, hvornår hvalpen skal ud, og hvornår den skal trænes.

Særligt træningen er vigtig at planlægge, så du sørger for at nå i mål med denne.

Gør klar til træning og tilvænning

Enhver hvalp har brug for træning for at vænne sig til det nye liv.

I de første otte uger, inden hvalpen overlades til en ny familie, bliver der værnet om den døgnet rundt.

Det er sjældent tilfældet, når den kommer ud til den nye familie, og det kræver en del tilvænning for den lille hvalp.

En hvalp har brug for både regler, socialt samvær med andre hunde og stimulering.

Først er det vigtigt at træne din hund.

Det kan være en god idé at finde et hvalpehold, hvor den både lærer de mest gængse regler og teknikker, samtidig med at den bliver socialiseret med andre hunde.

En aktiveret hundehvalp er langt bedre til at tilpasse sig hjemmet og nemmere at bo sammen med.

Hundetræning er også en god måde at aktivere din hvalp på, og det er nøglen til en velfungerende og glad hvalp.

Her kan du finde inspiration til træningen af din hund.

Renlighed og ro derhjemme

Det er vigtigt, at du træner din hvalp til at være alene hjemme i hverdagen.

Det kræver en portion tålmodighed, og det kan være en god hjælp at finde en guide til, hvordan du gør det bedst muligt.

Typisk starter du med at lukke hvalpen ind i et andet rum, hvor den skal opholde sig i kort tid.

Efterhånden kan du forlænge tiden, og hvalpen vænner sig hurtigere til det, hvis den kan holde sig beskæftiget.

Renlighed er også et vigtigt element i træningen.

Derfor bør du som udgangspunkt gå en lille tur med din hvalp efter leg, søvn eller indtagelse af mad og drikke.

Med tiden vil blæren vokse sig større, men i begyndelsen vil mindre hvalpe have svært ved at holde sig en hel arbejdsdag eller hele natten.

Med disse forberedelser bliver du hurtigt klar til at tage imod familiens firbenede ven.

Og selvom det kan lyde som en mundfuld, kommer det hele meget naturligt.

Det er nemlig også vigtigt, at man som ejer bliver knyttet til din lille hvalp.

Udgivet af Erik.

Produkter

e-mærket logo

Gilpa ApS - Hundefoder & Kattemad  |  Bredmosevej 26, Karlsgårde, 6800 Varde, Denmark  |  CVR 25111397 - Tel: 75264400