Min hund er for tynd - Hvad gør jeg?
af: Erik Aalund /Gilpa.dk
Vi modtager mangler henvendelser fra folk, der er frustreret og nervøse over, at deres hund ikke spiser og er undervægtige. I flere tilfælde har de en mistanke om at deres hund er kræsen. I dette tilfælde bør du læse dette blogindlæg om kræsne hunde.
Hvis din hund ikke spiser op en dag, er der ikke grund til at panikke, da denne adfærd er meget almindeligt og går oftest over helt af sig selv.
Skal hunden have mors frikadeller?
Mange kan have en tendens til at fodre sin hund med alt godt fra den menneskelige tallerken, når de står i denne situation, men dette vil kun indlære hunden et helt forvrænget spisemønster.
Hunden lærer på den måde at ligeså snart, den ikke spiser det almindelige hundefoder, bliver den i stedet fodret med sovs, bøf og kartofler. Læs mere om, det værste du kan give din hund, hvis den er for tynd her.
Hvis du har mistanke om at din er for tynd og ikke vil spise sit mad, kan være sygdom, bør du kontakte din dyrlæge.
Det er meget frustrerende, når ens hund er blevet for tynd og man ikke ved hvad man skal gøre ved det. En hund, der ikke vil spise, kan få enhver hundeejer til at tage drastiske midler i brug.
I ønsket om at løse problemet prøver hundeejeren en masse forskellige typer hundefoder af, og serverer i sidste ende menneskemad for hunden i bestræbelsen på at få hunden til at spise. Men dette ender ofte med at forværre situationen i stedet for at stabilisere hundens spisevaner.
Vi tager fat på de komplikationer det kan medføre at fodre sin hund med menneskeføde, og så kigger vi nærmere på hvad du rent faktisk bør gøre, hvis din hund er for tynd.
Min tynde hund vil kun have menneskemad
”Cody er sund og rask, men jeg synes ikke at han spiser ret meget. Jeg kan se hans ribben og andre hundeejere siger at han er alt for tynd. Jeg giver ham to måltider om dagen, men han spiser sjældent det hele. Jeg har prøvet en række forskellige slags hundefoder. Desværre er godbidder og mine kones frikadeller det eneste han vil spise. Hvad skal jeg gøre?”
Dette er et eksempel på en af de mange frustrerede hundeejere, jeg snakker med. De har problemer med at deres hund er for tynd og måske endda har mistet spiselysten. Nogle gange går der noget tid, før ejeren opdager at hunden har tabt sig og mange hundeejere har svært ved at vurdere hvornår deres hund er for tynd. Er du en af dem, så tag et kig på hvordan du kan tjekke om din hund er for tynd.
Fælles for de frustrerede ejere af tynde hunde er tit, at de har prøvet rigtig mange slags hundefoder, uden at det har haft den store effekt hos deres bedste ven. Til gengæld har hundene i ny og næ fået en godbid fra ejernes aftensmad eller lignende, til at stille den værste sult. Og til sidst ser mange hundeejere kun én udvej: At fodre hunde med rester fra aftensmaden. Hunden får kylling i karry, brun sovs og kartofler, frikadeller, flæskesteg og så videre.
Det er forståeligt nok og helt naturligt, at vi synes det er synd for vores hund, når den nu ikke vil spise sin mad. Og derfor fristes vi til at give hunden rester fra vores egen aftensmad.
Men … Kan du gætte hvad du aldrig må give en hund, hvis den er for tynd?
Menneskemad! Det værste, du kan gøre for din tynde hund, er at fede den op med sovs og kartofler – og det er der flere årsager til.
Din hund kan risikere at blive fejlernæret
Når du giver din hund menneskemad, så er der risiko for at den bliver fejlernæret. Det er der først og fremmest fordi det er svært at vide om din hund får den rigtige ernæring og de nødvendige vitaminer og mineraler i forhold til dens behov.
Hundefoder (tørfoder) derimod er nøje sammensat, så hunden får præcis de ting den har behov for. Det betyder at hundefoderet har en positiv effekt på blandt andet hundens led, knogler, pels, fældning og fordøjelse.
Hvis du fodrer din hund med menneskeføde, kan du ikke vide præcist hvad maden indeholder og om den opfylder hundens behov. Du kan derfor risikere at hunden ikke får de næringsstoffer, den har brug for. Dette kan medføre at din hund
- fælder mere
- får en mat pels, der skæller
- får dårlig mave
- opnår mindre optagelse af vitaminer og mineraler
- får problemer med led og knogler
Din hund ender med at sultestrejke
Jo, du læste rigtigt! Den anden årsag til at det er en dum idé at fodre sin hund med menneskeføde er, at den kan begynde at sultestrejke.
Det tager ikke lang tid før din hund finder ud af, at hvis den lader være med at spise sit (tør)foder, så får den dejlig brun sovs med kartofler serveret i stedet. Det finder din hund ud af langt hurtigere end de fleste tror er muligt og så har vi balladen.
En hund sultestrejker indtil ”du makker ret” og fylder dens skål med flæskesteg eller andet godt fra mors gryder. Og inden du ser dig om, er det indirekte hunden der bestemmer. Hunden ved ikke hvad der ernæringsmæssigt er bedst for det, og det er derfor hundeejerens ansvar at hunden får den rette kost.
Derudover skal en hun ikke spise ret meget menneskemad, hvor den er mæt - og så er mange hunde ikke sultne nok til at ville spise sit tørfoder.
Derfor: Drop frikadeller, sovs, kartofler og menneskemadsgodbidder! Og lad din hund vænne sig til sin tørkost.
Hvad bør din tynde hund få at spise?
Hvis din hund er for tynd, så er det vigtigt at du er opmærksom på at give den foder med masser af næring i. Giv din hund faste måltider 1 til 2 gange dagligt med et ordentligt kvalitetsfoder. Hvis din hund er småtspisende, så nøjes med at fodre den 1 gang dagligt.
Find et sundt og nærende foder, så du er sikker på at din hund får lige præcis det, der sikrer den et sundt, raskt og langt liv. Du skal derfor stille krav til det foder du køber.
Find et foder der
- styrker knogler og led
- giver sund hud, blank pels og en normal fældningsperiode
- har en positiv effekt på fordøjelsen og optagelse i mave og tarme
- indeholder alle de vigtige vitaminer og mineraler, som din hund har brug for.
Undlad at give hunden andet spiseligt mellem måltiderne.
Det er en god idé at fastlægge nogle sunde foderrutiner allerede fra barnsben. Derfor har vi et stort sortiment af nøje udvalgt hvalpefoder, som sikrer dig at din hvalp får de næringsstoffer, den har brug for til at vokse sig sund og stærk.
Hvis du skal finde et sundt og nærende foder til din voksne hund, så er der forskellige valgmuligheder. Vi har foder, som er målrettet de særligt aktive hunde, såsom jagthunde og hunde, der udfører agility. Hunde, der udfører krævende arbejde, har som følge heraf brug for mere nærende kost. Gilpa Super Mix er et oplagt bud på god og alsidig kost til hårdtarbejdende hunde.
Vi har også vores klassiske og populære Gilpa Kennel, som er rig og nærende fuldkost til voksne hunde. Gilpa Kennel er beriget med ekstrakt af New Zelands grønlæbet musling, som er en naturlig kilde til glocusamin, der medvirker til at øge bevægeligheden og smidigheden i leddene.
Hvordan bør måltiderne foregå?
Når din hund rynker på næsen over sin tørkost, så husk på at både din og din hunds udholdenhed her bliver sat på prøve. Hunden har måske tidligere erfaret at dens sultestrejke plejer at føre til noget mere spændende mad, og derfor forholder den sig uinteresseret i tørkosten. Så får den fyldte madskål lov til at stå til fuldt skue, så du som hundeejer konstant bliver gjort opmærksom på, hvor uinteressant maden er for hunden. Derfor skal du tage magten tilbage og sætte nogle faste rammer for hundens spisevaner.
Det kan være en rigtig god idé kun at lade foderet stå fremme i et begrænset tidsrum. Hvis hunden ikke har spist sin mad inden for dette tidsrum, fjernes foderet igen. Samme rutine gentages dagen efter og dagen efter igen. Hunden erfarer, at hvis den vil have noget mad, så skal den spise, når det er spisetid. Dette, i samspil med boycuttet af menneskemad og godbidder, skulle gerne sættes skub i nogle gode spisevaner.
OBS! Hvis din hund pludselig overhovedet ikke spiser, bør du opsøge en dyrlæge. Dette skal du også gøre, hvis du har mistanke om, at en sygdom ligger til grund for at din hund er for tynd.