Hvornår skifter hunde tænder
af: Erik Aalund /Gilpa.dk
Hvalpe skifter normalt deres tænder, når de er mellem 4 og 6 måneder gamle – dvs. det er her, den taber sine mælketænder og i stedet får
permanente tænder.
Det præcise tidspunkt for tandskiftet afhænger især af hundens race og størrelse.
Voksne hunde har dog flere tænder end hvalpe, idet mælkekindtænderne udskiftes med et større antal blivende kindtænder (antallet af fortænder og hjørnetænder er uændret).
Selve tandskiftet kan medføre smerter og ubehag for hunden, hvilket kan resultere i, at den klynker, piver og generelt søger omsorg.
Hunde begynder at skifter tænder når de er cirka 12 uger gamle.
Tændernes udvikling hos hunde
Selve processen hvor hunden skifter tænder ligner meget menneskets, idet hunde også har 2 tandsæt (hhv. mælketænder og permanente tænder.
Udviklingen af hundens tænder og selve tandskiftet forløber således:
- Hunde fødes uden tænder, fordi den skal die (ligesom babyer skal amme)
- Efter 3-4 uger bryder mælketænderne gradvist frem
- Hunden har 28 mælketænder:
- Overmunden: 6 fortænder, 2 hjørnetænder, 2×3 kindtænder i hver side.
- Undermunden: 6 fortænder, 2 hjørnetænder, 2×3 kindtænder i hver side.
Når hunden er omkring 12 uger gammel, taber den mælketænderne som udskiftes af de permanente tænder
Hvor hvalpen har 28 tænder, har den voksne hund 42 (antallet kan dog variere hos nogle hunderacer – herudover er der en del hunde, der mangler enkelte tænder)
Hunde har følgende tænder:
- Fortænder (incisiver)
- Hjørnetænder (caninii)
- Forreste kindtænder (præmolarer)
- Bageste kindtænder (molarer)
Hundens tænder skiftes i etaper.
Tegn på at din hund skifter tænder
Følgende kan være tegn på, at din hund er ved at skifte
tænder:
- Opmærksomhedssøgende og omsorgskrævende adfærd
- Klynken, piven eller hylen
- At tænderne bliver løse
- At tænder falder ud af munden på hunden (!) evt. med blod
Det er meget individuelt, hvor meget hundeejere får lov at følge deres hundes tandskifte; i nogle tilfælde ænser man knapt, at hunden skifter tænder (fordi hunden ikke klynker og man i øvrigt ikke ser tænderne falde ud), og i andre tilfælde hyler hunden og tænderne falder ud én efter én over nogle få dage.
Grunden til at nogle hundeejere aldrig får de tabte mælketænder at se, er enten at hunden sluger dem eller at den taber dem på steder, hvor hundeejeren ikke kigger (f.eks. i naturen).
Hvad kan du gøre under tandskiftet?
I forbindelse med tandskifte hos din hund er din vigtigste opgave som hundejer, at sikre dig at alle hundens mælketænder falder ud. Det sker desværre indimellem, at mælketænderne ikke falder ud og at den permanente tand i stedet vokser ud ved siden af mælketanden. I disse tilfælde skal tanden
trækkes ud af en dyrlæge.
Herudover skal man også være opmærksom på fejlstillede tænder, idet de kan medføre tandproblemer hos hunden. Fejlstillede tænder forekommer især hos hunde med “korte næser” eller “korte hoveder” – her kaldes det også brachycephalt syndrom). Brachycephale hunderacer inkluderer:
- Engelsk og fransk bulldog
- Boxer
- Boston Terrier
- Mops
- Cavalier King Charles Spaniel
- M.fl.